Kvalitet over popularitet

Forlaget Læselyst udgiver kvalitetslitteratur, hvad enten der er tale om bestsellers eller bøger med en smallere læserskare. Vi stiller således ikke popularitet højere end kvalitet.

Kvalitet er ikke begrænset af genrer. Derfor udgiver vi både skøn- og faglitteratur, både børne- og voksenlitteratur.

Æstetik som styrke

Vi udgiver en lille del af den kvalitetslitteratur, der ellers ikke var kommet på markedet – og vi vægter bøgernes udseende. Der findes alt for mange grimme bøger på markedet. Vores udgivelser skal findes i den pæneste halvdel. Selvom indholdet naturligvis er det vigtigste, er det mere fristende at læse en bog, der er smuk, flot eller hvis forside kan vække den potentielle læsers nysgerrighed.

Relevans over økonomi

Der skrives rigtig mange manuskripter i disse år, og forlagene har svært ved at følge med. Meget må afvises, fordi det er for dårligt, men meget godt afvises også, fordi der ikke er læsere nok til, at de store forlag kan tjene tilstrækkeligt på udgivelserne. Det er her, et lille forlag som Læselyst har sin berettigelse.

Bæredygtighed

Forlaget Læselyst vægter bæredygtighed i produktionen. Derfor har alle forlagets udgivelser siden januar 2022 været forsynet med de tre mærkninger: Svanemærket, FSC Papir fra bærekraftige kilder, CO2 Neutral Tryksag. I alternative tilfælde skænker forlaget 5 kr. pr. bog til Den Danske Naturfond, https://naturfonden.dk/