Det ventede lys – Håb og livsforventning i Tage Skou-Hansens forfatterskab

199,00 kr.

Ole Juul er i sin læsning af Tage Skou-Hansens romanserie om Holger Mikkelsen på udkig efter den inspiration, som Skou-Hansen fik fra teologen og filosoffen K.E. Løgstrup. Det gælder særligt Løgstrups sans for håb og livsforventning i de situationer, hvor begge dele synes meget fjerne. Det er netop tilfældet i disse år, hvor en ny koldkrig truer.

På bogens bagside skriver tidligere professor ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU, Nils Gunder Hansen bl.a.: Holger Mikkelsen er et studie i menneskelig eksistens: hvordan bevarer man håbet, troen og den trodsige forventning, når livet hele tiden synes at slå én tilbage til start? Det er ikke mindst det, Ole Juul undersøger, når han i sin bog Det ventede lys slår tæt følge med Holger Mikkelsen på hans lange vandring gennem livet. Måske har fremtiden andet i sig end det, vi har fantasi til.

Med sin læsning viser Ole Juul, at Tage Skou-Hansens romanserie taler direkte ind i 2020’erne.

Beskrivelse

“Juuls metode er ud over at være delvist biografisk også tematisk og præget af nærlæsning af de syv romaner, som serien om Holger Mikkelsen består af … Fordelen ved at skrive en bog med en klar vinkel – håb i Skou-Hansens forfatterskab – er, at fremstillingen er nem at følge for læseren … Bogen vil interessere både dem, der vil ind i et af det 20. århundredes største forfatterskaber, og dem, der er optaget af at finde håb i en svær tid. Den håbefulde Holger Mikkelsen er ingen dårlig guide i nutidens forrevne sjælelige og politiske landskab”. – Sådan skriver Michael Bach Henriksen i Kristeligt Dagblad.

“Bogen er udgivet på Forlaget Læselyst, hvis motto er: ‘Ord der gror og sætter spor’. Sådan sidder jeg, nu her i skrivende stund i overgangen fra vinter til forår, og mærker i lyset af ‘Det ventede lys’, at det er sådan, det gudskelov er – der findes ord, der gror og sætter spor, og som også gennem genlæsning giver genoplivning, håb og livsforventning. Olé!” – Sådan slutter Gudmund Rask Pedersen sin anmeldelse i Præsteforeningens Blad.

“Efter Ole Juuls bog kan man læse Tage Skou-Hansen med nye øjne – og blive klogere på det liv, vi er sat ind i og dermed blive klogere på sig selv. Netop den gode litteratur er den litteratur, der viser sig som en nødvendig næring til håb og livsforventning. Så derfor er denne anmeldelse en tak til Ole Juul for hjælp til en fornyet læsning af Tage Skou-Hansens Holger Mikkelsen fortælling.” – Sådan slutter Henning Nørhøj sin grundige anmeldelse af Ole Juuls bog. Anmeldelsen findes i Landsforeningen Martin A. Hansens nyhedsbrev, april 2026, der kan læses her.

“Med Ole Juuls fine analyser og beskrivelser undervejs bliver vi mindet om, hvor stor en forfatter Tage Skou-Hansen var”. – Sådan skriver Jan Erik Elgaard fra ByensNyt.dk om “Det ventede lys”.

Yderligere information

Vægt 0,4 kg
Størrelse 14,8 × 1,3 × 21,0 cm
Forfatter

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Det ventede lys – Håb og livsforventning i Tage Skou-Hansens forfatterskab”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *