Beskrivelse
FALSK FRIHED er skrevet af Jakob Brønnum, som er forfatter til 50 bøger i flere genrer, både faglitterært og skønlitterært. Som kriminalforfatter er han særligt optaget af politiromanens fokus på opklaringens kompleksitet og mulige vildveje. I sine krimier fletter Jakob Brønnum altid eksistentielle temaer ind i handlingen. I FALSK FRIHED afsøger han – som titlen antyder – frihedens grænser. Er frihed den enkeltes totale behovstilfredsstillelse, eller er sand frihed bundet til en relation eller et fællesskab – og hvilken rolle spiller ensomheden i denne sammenhæng?
Brønnum havde sin litterære debut i Hvedekorn 1983 og har modtaget legater, bl.a. fra Statens Kunstfond. Jakob Brønnum er repræsenteret med digte og prosa i en række antologier og lærebøger. Han er oversat til flere sprog.
FALSK FRIHED er illustreret med vignetter af Michael Løhde Andersen, der har arbejdet professionelt med kunst og illustrationer siden 2005.






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.