På rad og række – præstetavler, tid og erindring

I mange kirker kan man støde på præsterækketavler i vidt forskellige materialer. De opregner navnene på kirkens præster. Oftest kun siden reformationen, men i sjældne tilfælde er de ført et stykke ned i middelalderen. Hvad vedkommer de lange lister egentlig den moderne kirkegænger? Formodentlig ses de blot som en rest fra fortiden. De havde dog en specifik propagandistisk funktion i århundrederne efter reformationen i 1536, for de skulle vise den nye kirkes legitimitet – at den kunne klare sig selv, udvikle sig og leve videre uden at være afhængig af kirken i Rom. Der var så at sige tale om en ny tidsregning ved siden af den gængse, der taltes efter Kristi Fødsel. Den nye kirke havde nemlig også sin fødselstime og sin levetid.
I “På rad og række – præstetavler, tid og erindring” tager kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen fra Aarhus Universitet en del af tavlerne frem til nærmere undersøgelse på en rejse fra kirkerum til kirkerum i det gamle danske rige mellem Ejderen og Nordkap.