Tilbud

Ad snoede veje – Om at finde hjem

Original price was: 199,95 kr..Current price is: 160,00 kr..

Af Claus Grymer

Livet er en gave, man er forpligtet på at værne om, hvad enten det er ens eget eller andres liv, det drejer sig om. Men livet går “Ad snoede veje”, og det er først i tilbageblik, at man for alvor kan se hvilke valg, der førte én ind i blindgyder eller ad unødvendige omveje. Meget kunne man have gjort bedre. Andet må man fyldes af taknemme-lighed over.
I “Ad snoede veje” ser Claus Grymer med en kompromisløs ærlighed tilbage på sit liv, men han ser også fremad mod det, der venter efter døden. Erindringsglimt og betragtninger over livet og døden flettes ind i hinanden og giver stof til eftertanke.

“Jeg har selv oplevet det en enkelt gang. Samt hørt to andre berette om noget tilsvarende. Om hvordan en døende sendte en nærtstående det mest strålende smil, som vedkommende nogensinde havde modtaget af sin elskede. I alle tre tilfælde var det den sidste kontakt mellem dem. Den efterfølgende sorg havde i sig den største lykke … Hvad skal vi udlede af dette? Vi skal huske, at smilet var der. Og at vi også i mørket lever i den lyse forventningstid.“

Et udvalg af billedkunstner Maja Lisa Engelhardts værker ledsager teksten i ”Ad snoede veje – Om at finde hjem”. Forsidebilledet er også af Engelhardt.

Beskrivelse

95 sider, hardback

Bente Bramming, der er hospicepræst i Esbjerg, har skrevet følgende om Claus Grymers “Ad snoede veje”:

“Det er en stor læseoplevelse, har nærmest ikke kunne lægge bogen fra mig her til morgen. Der er mange overraskende pointer, stor ærlighed, underfundighed og længsel i Grymers fragmenter. Med skønhed og styrke udtrykker Maja Lisa Engelhardts billeder Grymers anliggende og gør det til et fælles anliggende: længslen efter at finde hjem – at lade Guds vilje ske. Jeg glæder mig til at bringe bogen ind på hospice.”

Tidligere biskop Steen Skovsgaard skriver i sin anmeldelse i Kristeligt Dagblad d. 10. juni 2023, at bogen er “…meget mere end erindringer. Det er en tankemættet, smertefuld og frydefuld bog…”
Desuden slår han fast, at “Bogen, som er illustreret af Maja Lisa Engelhardts udtryksfulde pensel, rummer et væld af livskloge og ærlige tanker om livets skrøbelighed, om svigt, synd, dom, vantro, men også om håb og tro.”

Hele anmeldelsen kan læses her.

Else Marie Nygaard fra Kristeligt Dagblad interviewede Grymer i forbindelse med bogens udgivelse. Interviewet kan læses her.

I POV.International har forfatter Egon Clausen skrevet en meget præcis omtale af Claus Grymers “Ad snoede veje”.
Clausen skriver blandt andet:
“Ingen bør være i tvivl: Claus Grymer har en fremragende pen. Der er perler i den bog.” Og lidt senere: “Bogen passer ind i en niche i dansk litteratur. Den kan hjælpe med at udfylde et tomrum i vores viden om os selv.”
Læs hele omtalen her.

På forfatter Peter Mouritzens facebookblog “Det læsende pindsvin” skriver han bl.a. således om “Ad snoede veje”: “Der er tungsindighed og sortsyn i bogen, for Grymer er ikke en mand med operette-sind. Hans tunge sind har dog også givet ham den gode tyngde, som vi som læsere af hans bøger og artikler i Kristeligt Dagblad har haft glæde af. Han ved noget.”

I DBC-lektør Steffen Gordon Nielsens udtalelse sammenlignes “Ad snoede veje” med værker af Søren Ulrik Thomsen og Klaus Rifbjerg.
Der må kun citeres ganske lidt fra bibliotekernes lektørudtalelser, så vi nøjes med dette: “Ærlige erindringer, skrevet i en reflekterende og let melankolsk tone. Der er tale om nogle livskloge betragtninger, hvor man tydeligt mærker personen bag. Stilen er poetisk og personlig […]”

Kirsten Krog fra “Udfordringen” kommer bl.a. ind på Claus Grymers kompromisløse selvopgør, men, skriver Krog, “det er dog ikke kun mørket i forfatteren selv, som får lyset til at stå så klart for ham. Også verdens mørke, som vi i disse år oplever intensiveres, kan blive det bagtæppe, hvorpå vi klarere ser håbet stråle: ”Håbløsheden overgås kun af håbet. Aldrig har det lyst mere klart end nu i dette stadig tættere mørke i verden” (s. 66).”
Hele anmeldelsen kan læses her.

Yderligere information

Vægt 0,4 kg
Forfatter

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Ad snoede veje – Om at finde hjem”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *