Ildtid

Det nytter ikke at tage tre par underbukser på og gemme sig på et loft.

Den røde Hærs stålfingre lukker kvælertaget om Berlin. April 1945, forårssolen skinner, mens byen smuldrer under granatregn. Det er ildtid.

Romanens fire unge piger skal UD i tide. Med snedighed, mod og rå brutalitet, der chokerer dem selv, kæmper de sig væk fra Hitler-rigets dødsleje.

Og undervejs vokser menneskeligt overskud ud af pres. Skranker brydes. Stærke fællesskaber bliver vindere i krigslotteriets sidste timer.

Romanen har ingen kærlighedshistorie. Men den handler alligevel om kærlighed – skabt af kaos.

Lembourn har sit helt eget poetiske sprog, selv om det er barskt og råt, når en nation, et regime, en by går til grunde, og en håndfuld mennesker har den sultne russiske bjørn i hælene.
I korte, stakåndede glimt når “Ildtid” ud i alle kroge af byen fra beskyttelsesrum til ministerier, fra nazistiske selvbedragere til skræmte liberale, fra liderlige pampere til ruin-gravere.

”Ildtid” er en stærk historiefletning om desperation og håb midt i ødelæggelsernes inferno, gengivet så levende, at læseren kan smage støvet og mærke eksplosionernes pust igennem gaderne.