Beskrivelse
Bogen findes også som e- og lydbog.
I Dansk Kirketidende (maj 2014) skrev Liselotte Larsen bl.a.: “Egil Hvid-Olsen fortæller bibelhistorie så det er svært ikke liiige at læse et kapitel mere. Skurke, helte og Gud er en veloplagt tour-de-bibel hvor læseren bliver holdt lige tilpas i hånden til, at det fungerer både for voksne, der kender de fleste highlights på forhånd og som højtlæsning inden sengetid … Det er medrivende og fungerer.”
I Kirken Underviser, 4/2014, skrev Charlotte Chammon bl.a.: “‘Skurke, helte og Gud’ er helt klart en bog, som hos mig vil blive taget ned af reolen igen i flere sammenhænge, både til børn, voksne og dem derimellem.”
Ole Laursen skrev i sin lektørudtalelse til DBC bl.a., at Egil Hvid-Olsens arbejde med bogen “… har resulteret i en velfortalt samling af kendte og langt mindre kendte bibelhistorier. Hans sprog, som hverken er for højtideligt eller forfladigende, bidrager væsentligt til at levendegøre Bibelens historier ved fx at udfolde personernes følelser mere, end det er tilfældet i de ofte lidt tørre beskrivelser i selve Bibelen.” Laursen vurderer, at bogen “… primært vil finde anvendelse til højtlæsning af bogens passager for børn fra 8 år. Kan selvlæses fra ca. 10 år, men de velfortalte genfortællinger vil faktisk også kunne tiltale voksne læsere, som ønsker en lettere tilgængelig tekst end selve Bibelen.”
“Overordnet følger Hvid-Olsen meget fint selve fortællingernes bibelske ramme. Endda helt ned i detaljer som fx tal, navne og steder, men også selve historiernes grundrids. Inden for rammen af de enkelte historier er sproget meget børnevenligt, veloplagt, lidt muntert, så alle kan være med.”
Sådan skriver Edith Theis-Nielsen i “Udfordringen”, der anbefaler “Skurke, helte og Gud” “som en appetitvækker til at læse selve Bibelen.”
Hele anmeldelsen kan læses her.
Sognepræst Lene Skov Opsahl skriver bl.a. således i sin anmeldelse af bogen i “Præsteforeningens Blad”: “Egil Hvid-Olsen fortæller på nudansk med fantasi, humor og indlevelse i den oprindelige fortælling og tegner et helhedsbillede af Bibelen […] Han har sin læser for øje, så vedkommende er med hele vejen.”
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.