Vestenvind

299,95 kr.

Af Egon Clausen

”Vestenvind” begynder med en rejse fra Charlottenlund til landets vestlige udkant, men det er ikke en rejse fra centrum til periferi, for hver egn har sit eget centrum og sin egen historie. Nogle af disse historier støder man på i denne bog, hvor Egon Clausen vandrer i klitterne ved Vesterhavet, kører med lokalbanen til Esbjerg, ser vældige vindmølleparker, storlandbrug og landsbyer tømt for liv, men bogen fortæller også om en vestjyde i de litterære cirkler i København, hvor der kæmpes indædt om at blive anerkendt, og det går ikke altid lige pænt for sig. Bogen er rigt illustreret med tegninger og akvareller fra Egon Clausens egen hånd. Gennem alle tekster og tegninger går en bærebølge af kærlighed til landet og til de mennesker, der bor i det. Det er på mange måder en usædvanlig bog. Den er letlæseligt, sprælsk, munter og meget seriøs. Og så er den tilmed smuk.

 

Beskrivelse

212 sider, hardback.

Jens Raahauge har anmeldt Vestenvind på Folkeskolen.dk. Læs anmeldelsen her.

Ved at klikke her kan man se en samtale mellem Egon Clausen og bogens forlægger

I en anmeldelse i Kristeligt Dagblad d. 22. marts skriver Claus Grymer bl.a.: “Egon Clausen fremhæver ikke sin fortidige hjemstavn [Hemmet i Vestjylland] på bekostning af sin nuværende [Charlottenlund]. Han er ikke nostalgiker, men realist. Det er et træk, der går gennem hele bogen.” Senere uddyber Grymer: “Bogens komposition er ret vidtfavnende – med eksempler på forfatteren som spids debattør. Det, der for alvor gør bogen vedkommende, er dog de tekster, hvor vi kommer tættest på hans personlige vestjyske relationer.”
Et sidste citat handler om Clausens lidt over 40 illustrationer: “Hans talent inden for dette felt er oplagt.”

I Maria Louise Elgård Rasmussens lektørudtalelse fra DBC skriver hun bl.a. dette om “Vestenvind”: “Forfatteren sender bredsider mod det moderne industrilandbrug, mod politikere, mod kultureliten og mod tidernes hastige skiften. Dette sker i en humoristisk-alvorlig tone, der veksler mellem causeri og harceleren.”

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har interviewet Egon Clausen om “Vestenvind”. Artiklen kan læses her.

TV-Vestjylland har lavet en udsendelsesserie, der berører emner, som Clausens nye bog, “Vestenvind”, også handler om. I det sidste afsnit kommer Clausen ind på selve bogen.
Hvis man ikke vil sidde foran skærmen, kan man sagtens lytte til filmene som til en podcast. Klik her for at se serien.

Bloggen gylle.dk bringer et af de mange essays i Egon Clausens rigt illustrerede samling “Vestenvind”. Læs med her: https://gylle.dk/der-skal-igen-vaere-dejligt-ude-paa-landet/

Yderligere information

Vægt 0,9 kg
Forfatter

Illustrator

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Vestenvind”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *