Dreng i krig med alle

Claus Lembourn er en erfaren forfatter. Hans særlige poetiske prosa, som han både benytter til at beskrive voldsomme dramaer og skrøbelige møder mellem mennesker, er så gribende, at forlaget straks greb chancen for at udgive hans erindringer, da den bød sig. Det er ikke erindringer i traditionel forstand, men en beskrivelse af dagliglivet under besættelsen samt de etiske spændingsfelter, denne ridsede alt for tydeligt op, særligt for en lille dreng, der havde svært ved at finde sig til rette i livet.

Det helt særlige ved bogen er, at den er så forunderlig aktuel. De dilemmaer, den berør, – f.eks. om, hvordan vi mennesker ser på og bedømmer hinanden – er mærkeligt nok nogle, vi lever i den dag i dag, selvom besættelsen for længst er overstået. Således har Lembourn skrevet en lille, men vægtig bog om at tage ansvar for sit eget og andres liv.

I “Dreng i krig med alle” fortæller Lembourn om sin tyske og aldrig tilfredse mor, sin konfliktsky og dog modige far, sin storebror, Hans Jørgen, der blev fængslet for antinazistisk propaganda og siden blev kendt som forfatter og folketingsmedlem. Og så fortæller han ikke mindst om sin elskede barnepige, der gik i byen med repræsentanter for besættelsesmagten.